Barbering & piercing
Barbering:
Alt kører glat, når pik, nosser og røv er barberet. Der er ingen risiko for hiv-smitte, hvis barberingen sker nogle timer før den direkte seksuelle kontakt.
På grund af fordybninger, buler og rynker omkring kønsdelene er det næsten umuligt ikke at skære sig. Hvis barberingen er en del af sex-legen, så sørg for ikke at få sperm på de steder, hvor du eller han har skåret sig - heller ikke overført med hånden.
Der er to former for piercing:
Piercing som sex-teknik: Bør kun gøres med sterile redskaber - fortrinsvis engangsmaterialer, fx kanyler. Få ikke andres sperm eller blod på de "behandlede" dele af huden.
Indsættelse af krops- og erotiske smykker: Ringe, stave, pinde etc. skal være af egnet metal, som fx kirurgisk stål, guld, platin og eventuelt sterling sølv.
Utallige steder på kroppen er egnet til formålet: brystvorterne, forhuden, nosserne, navlen, ørene, næsen, munden etc. Du bør få sat dine smykker i hos en professionel ekspert. Nyligt piercede kropsdele skal plejes grundigt, mens sårene heler (1 til 4 uger).


